I 1958 designede Poul Henningsen PH Artichoke til Langelinie Pavillon, en modernistisk restaurant i København, hvor PH Artichoke stadig fortryller gæsterne og i dag har fået status som et internationalt designikon. Pendlens karakteristiske form og design sikrer et helt blændfrit lys, uanset hvilken vinkel man ser det fra. Det skyldes de 72 omhyggeligt placerede blade, som også har inspireret til navnet på pendlen. PH Artichoke samles fortsat delvist i hånden for at sikre høj kvalitet. Og ja, det er sandt, at den kræver en del plads. Men så har den til gengæld en ekstremt elegant fremtoning og et suverænt lys. Det berømte armatur fås stadig i den oprindelige kobberfinish. Med tiden er der kommet versioner i børstet og poleret stål, messing og hvidt metal, som fortsat fremhæver pendlens alsidighed og tidløse silhuet. PH Artichoke Black kommer på markedet i 2020. Dens matsorte overflade skaber et dristigt udtryk, der passer perfekt til et interiør med kant, uden at der gås på kompromis med hverken design eller lysets kvalitet.