EXHAUSTOs ventilationsløsninger anvendes primært til komfort- og miljøventilation og er med til at sikre et sundt indeklima i boliger, kontorer, skoler, institutioner, forretninger og produktionslokaler. Ventilation med varmegenvinding sørger for udsugning af den brugte luft og indblæsning af frisk udeluft. Via varmeveksleren i ventilationsanlægget udnyttes varmen i den brugte luft til at opvarme udeluften, så der undgås træk fra indblæsningsarmaturerne.