Helt unik og naturinspireret pendelkonstellation
THE BOUQUET er en skøn forening af skarpe plisséer og flettet rustikt hørtekstil. Egetræsdetaljerne i toppen af hver skærm fuldender det nordiske udtryk.
De håndfoldede lampeskærme, der giver et blidt lys, er i deres formsprog inspireret af tulipanhovedet, mens tulipanen står i sin lige akkurat udsprungne form. I buketterne med henholdsvis 3, 5 og 7 skærme er ledningerne flettet sammen for at understrege det mere organiske og bløde som et fint modspil til de præcist foldede og skarpe plisséer.
De forskellige størrelser gør det muligt at finde en pendel eller lysekrone, som kan passe ind i ethvert hjem.